
Linux standardkomponenter skabte helt ny platform
Opgave: Konstant og effektiv styring af staldklima
Skov A/S er en internationalt førende leverandør af klimastyring til produktion af kyllinger og svin. Og en konstant og effektiv styring af klimaet i moderne svine- og kyllingstalde – det er en krævende opgave.
Der er mange styringsparametre, blandt andet ventilation, temperatur, CO2 og luftfugtighed. Til den næste generation af staldcomputere havde Skov derfor brug for langt højere ydelse til deres nye klima- og produktionscomputere. Samtidig var der behov for en helt ny brugerflade.
Løsning: En helt ny hardwareplatform
Rose Technology udviklede en ny hardwareplatform, der booster ydelsen med 1.000 procent i forhold til den gamle ydelse – til samme kostpris. Platformen er en Linux løsning baseret på en ARM9 central processorenhed. Dette giver mulighed for billigere hardware, og gør softwareudviklingen bliver hurtigere og billigere.
Hver enhed kan styre klimaet i to stalde via en styreenhed med et betjeningsdisplay. Platformen introducerer et helt nyt man-machine interface, og den indlejrede CAN Bus løsning sørger for sikker og effektiv kommunikation mellem styringsenhed, følere og relæer i staldene. Betjeningsfladen er helt ny, med en enkel og dynamisk LCD touch screen.
Softwareløsningerne fra Rose Technology er baseret på Linux standard komponenter, i modsætning til den egenudviklede software, Skov tidligere brugte, og som krævede lang oplæringstid. Derfor kan Skov nu koncentrere sig om udvikling af applikationerne til styring af klimaet i staldene.
Linux platformen er forberedt til fremtidig trådløs kommunikation, så Skov hurtigt vil kunne implementere trådløs Ethernet/LAN baseret Wifi i staldene. Det reducerer omkostninger til installation, og det mindsker risikoen for at få kabler ødelagt af skadedyr. Løsningen er testet i samarbejde med Ingeniørhøjskolen, og apparatsikkerheden også på plads, så systemet for eksempel er resistent over for lynnedslag.
En komplet software- og hardware løsning baseret på standard Linux komponenter 10-dobler ydelsen på klima- og produktionscomputere fra Skov A/S.

“Rose Technology har en meget stor viden om Linux platforme, som de effektivt har formået at implementere i vores løsning. Ved at outsource hele platformsudviklingen har vi kunnet flytte adskillige medarbejdere i udviklingsafdelingen til applikationsudviklingen.”
Jesper Mogensen, udviklingschef hos Skov A/S